Lovgivning
1.0 Formål
Formålet med denne procedure er at sikre, at virksomheden har en samlet opdateret fortegnelse over de miljølove og regler der gælder for virksomheden.
2.0 Gyldighedsområde
Proceduren gælder for tryk team svendborg a/s
3.0 Ansvar
Det er direktørens ansvar, at virksomheden overholder miljølovgivningen.
4.0 Fremgangsmåde
4.1 Miljølovgivning
Virksomheden har gennem GRAKOM adgang til information om de væsentlige områder i miljølovgivningen, som virksomheden er underlagt. Desuden informerer GRAKOM virksomheden om branchemæssige krav gennem løbende udsendelse af nyhedsbrev.
Ved væsentlige lovændringer, udsender GRAKOM information om dette gennem nyhedsbrev eller ved direkte kontakt.
GRAKOMs lovliste findes på følgende link:
https://www.grakom.dk/services/din-virksomhed/miljoe/viden-om-klima-og-miljoe/lovservice (kræver login). Herfra kan der linkes til alle væsentlige områder for lovstof via www.retsinfo.dk. Lovservice dækker ikke arbejdsmiljøområdet. Følgende områder på listen er relevante for virksomheden:
Lovområde |
Kravenes betydning for virksomheden |
Miljøbeskyttelsesloven |
Generelle og overordnede krav, der ikke medfører behov for konkret styring og overvågning. Herunder brugerbetaling om tilsyn og jordbeskyttelsesloven. |
Spildevand |
Virksomheden afleder aktuelt ikke processpildevand |
Luftemissioner |
Virksomheden har kun meget begrænsede emissioner til luften (VOC) |
Støj |
Virksomheden er beliggende i et industriområde og virksomhedens skel grænser op til andre virksomheder. |
Affald |
Lovgivning relateret til affaldshåndtering er beskrevet i dokument 18: Affaldshåndtering. |
Kemiske stoffer og produkter |
Indkøbte kemiske produkter skal overholde CLP-forordningens krav til mærkning og opbevaring. |
Planlægning |
Virksomheden er beliggende i et erhvervsområde og er omfattet af Svendborg Kommunes Lokalplan |
Brandsikkerhed |
Lovgivning relateret til brandsikkerhed er beskrevet i dokument 19: Miljøberedskab |
Svendborg Kommune informerer virksomheden ved ændringer i lokale love og krav, f.eks. nye affaldsregulativer eller ændrede lokalplaner.
Vurderingen af overholdelse foretages mindst en gang om året i forbindelse med ledelsens evaluering som beskrevet i dokument 4: Møder og ledelsens vurdering.
Breve, godkendelser, tilladelser og andet lovgivningsmateriale opbevares elektronisk i mappen ”Lovgivning”.
4.2 Frivillige aftaler
Virksomheden har indgået aftaler om overholdelse af følgende krav:
- Licens til Svanemærkning af trykkerier og tryksager
- FSC sporbarhedscertificering
- ClimateCalc Certificering
- Grafisk CSR-Kodeks
- Kundespecifikke Code of Conduct
(der ønskes ikke auditering af FSC, selvom dokumenter og procedurer er samlet i systemhåndbog. Dette er udelukkende gjort for at gøre det let for virksomhedens medarbejdere at finde procedurerne)
5.0 Mapper og bilag
Mappe: Lovgivning
Mappe: FSC